Telefonrådgivning

Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning, som er skræddersyet til dig og dine behov.

På Stoplinien kan du stille spørgsmål og få gode tips og inspiration, hvis du ønsker at arbejde med din nikotinafhængighed. Stoplinien kan både hjælpe med at planlægge et stop og med at holde fast i beslutningen, hvis det bliver svært. Du kan også få hjælp til at klare en arbejdsdag eller skoledag uden røg og nikotin.

Det er altid dig, der sætter dagsordenen, og du møder aldrig hævede pegefingre. Du får opbakning fra en, der forstår dig, som du kan fejre dine succeser med, og som støtter dig hele vejen.

Ryge- og nikotinstop for gravide

Stoplinien tilbyder rådgivning særligt for dig, der er gravid eller nybagt forælder. Her kan du snakke med en stoprådgiver om den bedste måde for dig til at stoppe med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter. 

Du kan ringe og få en enkelt rådgivningssamtale, eller du kan blive tilmeldt et telefonisk forløb med flere samtaler. 

Når du er tilmeldt et telefonisk forløb hos Stoplinien, har du mulighed for at få tilskud til medicin til nikotinafvænning på op til 1.000 kr, pr. år. 

Stoplinien tilbyder også hjælp til dig, der er partner til en gravid eller nybagt forælder. 

Læs mere om ryge- og nikotinstop for gravide (Stoplinien.dk)

Stoplinien

Du kan ringe til Stoplinien på telefon 80 31 31 31 mandag-torsdag fra kl. 10-20, fredag fra kl. 10-16.

Læs mere på stoplinien.dk, hvor du også kan teste din motivation for at blive nikotinfri og skrive med andre, der også ønsker at kvitte nikotinen.