Stopforløb for unge
Forløbet foregår i en gruppe på 6-8 deltagere og en professionel stoprådgiver. Du skal ikke være nikotinfri, når du starter i forløbet. I aftaler en fælles stopdato sammen med rådgiveren og de andre deltagere på holdet.
Gruppen mødes seks gange i løbet af seks uger, og hver mødegang varer 1 time. Du kan være med, uanset om du tidligere har prøvet at stoppe selv eller ej.
For at kunne deltage skal du bo i Københavns Kommune.
Chancen for at blive nikotinfri er fem gange større, når du kombinerer rådgivning med medicin til nikotinafvænning. På forløbet er der mulighed for tilskud til medicin til nikotinafvænning på op til 1000 kr. årligt.