Individuelle samtaler
Bruger du cigaretter, nikotinposer, snus, vapes, puff bars, vandpibe eller andre nikotinprodukter?
Ønsker du mere viden om, hvordan nikotin påvirker dig? Og ønsker du at ændre dit forbrug eller måske stoppe helt? Få en uforpligtende samtale, og hør om muligheden for at få et individuelt samtaleforløb.
Hvis du er interesseret i at få rådgivning og støtte, kan du få individuelle samtaler. Vi kan mødes fysisk i Center for Børn og Unges Sundhed på Nørrebro, men vi kan også tale sammen online eller i telefonen – det bestemmer du.
Tilskud på op til 1.000 kr.
Ved et samtaleforløb har du mulighed for at få tilskud på op til 1.000 kr. til medicin til nikotinafvænning.
Om rådgiveren
Vores rådgivere lytter til dig og møder dig på dine præmisser. De er uddannede inden for trivsel og sundhed med stor viden om røg og nikotin. Desuden har de mange års erfaring i at støtte og tale med unge. Rådgiverne tager tingene i dit tempo, så du føler dig tryg og får hjælp og rådgivning som passer til dig og din situation.
Målgruppe
Du skal enten gå på en ungdomsuddannelse i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, eller du skal bo i en af de to kommuner og være mellem 15 og 25 år.
Book en tid
Send en SMS med dit navn til 2940 0090, så finder vi en tid.
Du kan også ringe på samme nummer.
Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune
Tilbuddet om individuelle samtaler om nikotin til unge er udviklet i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Og tilbuddet er derfor for unge i begge kommuner.