Stopkursus - klassisk

Til dig, der ønsker at kvitte nikotinen med støtte fra andre.

Tilmeld dig et gratis stopkursus. Det foregår i en gruppe på 7-15 deltagere og ledes af en professionel stoprådgiver. Gruppen mødes fem gange i løbet af seks uger. En kursusgang varer fra 1,5-2,5 time.

Du skal ikke være nikotinfri, når du starter på kurset. Der aftales en fælles stopdato sammen med stoprådgiveren og de andre deltagere på holdet. 

På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Forberedelse af dit nikotinstop og vaneændringer
  • Abstinenser, nikotinafhængighed og helbredsfordele
  • Strategier til at fastholde nikotinstoppet.

For at kunne deltage på kurset skal du være bosat i Københavns Kommune.

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig kurset ved at følge linket herunder eller ved at ringe til Stoplinien på 80 31 31 31.

Tilskud til medicin til nikotinafvænning

Chancen for at blive nikotinfri er fem gange større, når du kombinerer stoprådgivning og medicin til nikotinafvænning. På kurset er der mulighed for tilskud til medicin til nikotinafvænning på op til 1.000 kr. årligt. Her kan du se en liste over de apoteker, hvor du kan indløse din værdikupon til medicin til nikotinafvænning.

Vær opmærksom på, at kuponen skal indløses inden for en uge på et af nedenstående apoteker. Kuponen kan ikke indløses til kontanter og kan kun benyttes til medicin til nikotinafvænning.

Kontakt

Team Ryge- og Nikotinstop